Krølhår

Kun få materialer kan være bedre i en seng end krøluld. Krølulden er nemlig udstyret med et meget intelligent ventilations­system. Gennem det hule hårstrå transporteres fugten så hurtigt, at du blot skal ryste krølulden efter at have blødgjort den med vand. Så er den næsten tør. Hesten har altså den rene aircondition at vifte sig tør med om sommeren. Denne hurtigtørrende egenskab er naturligvis uvurderlig i en seng, hvor kropsvarmen let omdannes til fugt.

krolhar

Bomuld

Du har sikkert mærket, at du ofte føler dig betydeligt mindre svedig, hvis du en varm sommerdag har en skjorte eller bluse på i bomuld i stedet for en i syntetisk stof. Det skyldes bomuldens fine evne til at ventilere sved og høj luftfugtighed væk. Eftersom din transpiration i løbet af natten for 98 procents vedkommende består af vand, fordamper den væk, hvis du ligger på et underlag og har tøj på, der kan ånde. I den rette seng føler du dig ikke svedig. Du ligger hele tiden tør og i den temperatur, din krop ønsker. Du sover derfor meget bedre. Alle Hästens senge og madrasser har bolster (betræk) i bomuld af en meget høj kvalitet. Desuden er der et lag bomuldsvat nærmest stoffet, for at det kan være rigtig blødt at ligge på.

bomuld

Uld

Ren ny uld anvendes som polstring i Hästens senge. Uld er en vigtig komponent i den membran, der har til opgave at regulere sengens klima og give god sengekomfort.
Uld fungerer som sengens klimaanlæg, idet uld har en utrolig god evne til at varme såvel som at køle. Du ligger tørt og i behagelig temperatur.

uld

Hør

Hør er en af verdens ældste kulturplanter, der gennem tiderne har været til stor nytte, fordi det er stærkt og elastisk og har stor sugeevne. Hästens anvender hør under og mellem fjedersystemerne og i visse tilfælde også ovenpå. Den tætte hørmåtte er ekstremt slidstærk og fleksibel, og desuden mindsker og afleder den dannelsen af statisk elektricitet.

hor

Fyrretræ

Sengerammen giver Hästens senge styrke og stabilitet ud over det sædvanlige. Rammen er bygget af massiv nordlandsk fyr, der har fået lov at vokse langsomt for at blive rigtig stærk. Alle træribber i Hästens sengerammer hviler på kraftige yderbjælker eller sidder i indfræsede spor i bjælkerne. Desuden sømmes alle træribber fast for at gøre sengerammen så stabil som muligt. Dette bidrager til to forhold: Du mærker næsten ikke, når din partner vender sig i sengen, og desuden bliver sengen også lydsvag.

fyrtra

Stål

Med en Hästens kan du nyde den nyeste teknik inden for sengefjedre. Hästens nye patenterede fjedersystem sammen med Hästens specielle, varmebehandlede svenske fjedre gør Hästens senge vidunderligt bløde på overfladen og alligevel skønt aflastende nede i dybet. Det nye patenterede system gør, at fjedrene kan bevæge sig mere individuelt, blot for at skabe den mest fleksible seng. Fjedrene i Hästens senge fremstilles i Sverige med de højeste kvalitetskrav.

stal